Min kost

17690950_10212312881597548_2086904921_n

Nogle stykker har spurgt omkring min kost, kalorier osv.. Og da jeg ikke kan/vil skrive præcis hvad jeg spiser i løbet af en dag, så laver jeg en overordnet beskrivelse. Den første grund til at jeg ikke vil skrive det hele i detaljer, er fordi jeg tror på at vi alle er forskellige, og tror på at det er forskelligt hvad der virker fra person til person. Derudover betyder det også noget hvad man træner og hvor meget man træner, så derfor tror jeg ikke på at min måde vil passe til alle. Nr. 2 grund er at jeg har en som står for min kost, nemlig Rasmus Aagaard, og i glædeligt kan kontakte ham, hvis i vil have en mere detaljeret kostplan eller lignende.

Jeg tæller ikke kalorier, men jo jeg vejer min mad (dog ikke mine grøntsager, men det er mest fordi jeg altid fylder rigeligt op af dem!). Men mit kød, nødder, skyr, smør, kokosolie mv., det måler og vejer jeg. Dette gør jeg for at få mest muligt ud af min træning, og bedst muligt følge min kostplan. Min kostplan er lavet til at jeg kan performe, men stadig få smidt noget fedt, så jeg bliver lettere til når jeg dyrker CrossFit og for at jeg føler mig lidt mere skarp til sommer.
Men bare fordi jeg spiser for at opnå disse ting, så føler jeg ikke at jeg går glip af særlig meget.
Det vigtigste er at være forberedt til lange dage, så altid at have madpakke med! Altid have grøntsager, nødder, kogte æg og kød klar til en lang dag på jobbet, eller en dag på farten.

Jeg spiser ikke paleo, eller efter nogen anden form for kur/livsstil, men jeg prøver så vidt muligt, at spise rent. Også en af grundende til at jeg bruger Novo Vitas proteinpulver, som nok er det mest naturlige på markedet.
Jeg spiser stortset kød eller æg til alle mine måltider – ja kød til morgenmad er lækkert! Og jeg bruger altid smør eller kokosolie til at stege i, hvis vi ikke har andet, så nægter jeg at stege min mad – haha vi har vel alle sammen noget vi er hys med!

Hvis man gerne vil tabe sig, er det vigtigt at huske at det altså kræver et kalorieunderskud, så hvis man er svært overvægtig eller lignende, så kan kalorietælling være en fin idé, men det kommer ikke kun an på kalorierne, for din krop generelt påvirkes også af hvad du spiser. Så hvis du fx spiser en hel frysepizza, så bliver du nok utrolig træt bagefter, samt dagen efter. Derudover samler din krop utrolig meget væske, da salten og kulhydraterne suger til sig – så dagen efter vil vægten sige mindst 1 kg mere, pga overskydende væske + du er mere træt til træning, og måske endda skipper træning fordi du er træt, både psykisk og fysisk.
Hvis man spiser kød stegt i smør, ovnbagte rodfrugter og avocado, ja så har din krop det ikke sådan bagefter. Og din krop er nok endnu friskere dagen efter. Ihvertfald det jeg selv har oplevet – men husk vi alle er forskellige. Bare altid tænk på, hvad der er godt for din krop, hvad der er nærende, og hvad den bedst kan bruge som energi. Din krop fortjener det bedste. Den fortjener gode fedtsyrer, gode proteiner og kulhydrater fra gode kilder.

Knus Tinna Heiberg

Mit EM’17

17373067_10212210017146001_709727278_o 17431653_10212210016985997_194666655_o

Jeg har slet ikke fået fortalt jer om min dag til Europa Mesterskaberne i styrkeløft endnu!
Det var en fantastisk dag, ja faktisk en af de bedste dage i mit liv! Jeg har aldrig oplevet en konkurrence så fed, og en opbakning så stor. Og prikken over i’et, endelig at få lov til at slå Danmarks rekorden i squat, som nu er på 127,5 kg, og samtidig få lov til at have danmarks farver på og repræsentere mit hjemland!

EM var den største motivation, og især en øjenåbner for hvor langt jeg er nået på bare 12 mdr.. Min familie, venner og kæreste har støttet mig gennem både gode og dårlige tider med denne sport. De har støttet mig gennem psykisk pres og fysisk. Der er altid nogen man kan være bedre end, selv når man er #1 i Danmark, jamen så skal der nok være en fra Syd-øst Europa, som kan squatte meget mere eller bænkpresse det dobbelte nærmest! Det er ligesom i alle andre sportsgrene, hvor det “bare” gælder om at finde en evig motivationsfaktor eller flere. Det der var min største motivation på dagen var, at kunne se og høre min kæreste råbe som en vanvittig fra tilskuerrækkerne. Samt min morfar som havde kørt min syge mormor til Nordjylland for at se mig for første gang til stævne. Det var så fedt at kunne se i deres øjne, hvor stolte de var, også selv når jeg ikke fik mit sqaut på 135kg, at de så stadig var der og krammede mig, og sagde at jeg var så stærk og sej.
Det er skam ikke kun pga. at jeg skulle løfte, at dagen var unik, nej det var også menneskerne der som gjorde den speciel. Dem som gjorde at jeg gad give mig det ekstra.

17408552_10212210017306005_1151895380_o 17408213_10212210017466009_1490616190_o

Al sport på atlet-plan er hårdt, al sport på atlet-plan kan være drænende for både en selv, samt omgangskreds – og det er derfor vigtigt altid at få snakket om det og få sat ord på når man er presset. Det har jeg virkelig fået lært i de sidste par måneder.. Det er nok noget de fleste kan nikke genkendende til, om det så omhandler skole, ens arbejde, ens forhold, ens sport eller lignende – der vil altid komme tidspunkter i ens liv, hvor man føler sig presset pga. noget man elsker eller noget man gerne vil. Og det er i disse situationer, man kan risikere at skubbe folk væk, hvis man ikke får sat ord på sin adfærd eller får indset hvordan man er.

17409473_10212210017226003_843257291_n17393072_10212210016945996_715357705_n 17392038_10212210017386007_1501467733_n

Tak til ALLE jer som fulgte med i EM, da jeg stillede op! Det var helt overvældende hvor mange af jer, der faktisk var interesseret! Tak for den evige støtte i visser mig, og den evige tiltro til at jeg nok skal klare det godt. I gør alle sammen en dag som den – ENDNU mere uforglemmelig!

 

Knus

Tinna Heiberg

Bliver jeg nervøs?

EM nærmer sig, ja det er faktisk allerede på mandag, og det bliver mit fjerde officielle stævne!
Jeg bliver ofte spurgt om jeg bliver nervøs inden stævner og konkurrencer, og jeg ville ikke kalde det nervøsitet men nærmere glæde og begejstring! Jeg glæder mig altid rigtig meget, faktisk så meget at jeg sjældent kan sove flere dage inden. Hele min krop sitre altid flere dage inden, fordi jeg ved hvor meget jeg lever op på dagen. Jeg bliver helt høj på stemningen, og min adrenalin pumper bare afsted.
Selvfølgelig tænker jeg nogle gange “kan jeg nu løfte den vægt?”, men jeg prøver altid at se gamle videoer med mine tidligere løft, for at se hvor lette de ser ud, og det hjælper meget. Det gør jeg faktisk med de fleste ting, alt fra squats til når jeg laver snatch til CrossFit – og det påvirker så psykisk.
Jeg har tit fået af vide, at jeg er som en lille pige når jeg er til konkurrence, mens andre bliver “beast-mode” (som de kalder det). Jeg hopper glad rundt, synger og har lyserødt på – for det er det som motivere mig og gør mig glad, også selvom nogle kigger spøjst.

Det magiske er, når man finder en sport som gør en så glad, at nervøsiteten bare helt forsvinder og bliver skiftet ud med glæde og begejstring! Når at løfte tunge ting kan få mig til at svæve på en lyserød sky, så ved man sgu at man har fundet noget der er godt for en, noget som passer til en. Sådan har mange andre af jer det nok også, måske bare med andre ting – fx fitness, dans, sang, madlavning, cykling, yoga, og jeg kunne blive ved.

Bare husk – gør det som i det lange løb gør dig glad <3 4b0fd5b9bd84238f21bdb8a8f5bac435

Frygt for bestemte madvarer eller for specifikke macronæringsstoffer?

Makronæringsstoffer er kulhydrater, fedt og protein, som er kroppens tre “byggesten”. Jeg har selv gennem de sidste 8 år været bange for skiftevis en af dem, og nogle gange flere af dem samtidig. Og den største årsag til det var faktisk internettet. Man kan finde utallige artikler, blogindlæg m.m., som omhandler fordelene og ulemperne ved disse tre stoffer, og utroligt nok er der færre artikler omkring, hvor gode og vigtige de alle tre er.

Da jeg var 14 år, var jeg veganer, da det var den nemmeste måde at have en undskyldning for bare at spise grøntsager. Jeg var hunderæd for alt der hed fedt, protein, brød, olie (you get my point). Heldigvis kom jeg semi over den fase, da jeg var i 16 års-alderen.

Da jeg så begyndte på CrossFit startede jeg med Paleo, og jeg blev nærmest slået i hovedet med, hvor dårlige korn, gluten og mejeriprodukter er for en. Så selvfølgelig blev jeg bange for at spise det.. Jeg var sikker på at jeg ville tage 10 kg på af, at spise et stykke brød eller noget så simpelt som ris. Jeg hadede familie arrangementer og ting med mine veninder, for det omhandlede jo altid noget spiseligt… Og det var aldrig kød, nødder og grøntsager, men altid kage og kaffe. Jeg blev næsten angst for det.

Jeg hader ordet balance, men jeg synes det er vigtigt at folk forstår, at kroppen har brug for lidt af det hele. Jeg er selv stadig dårlig til, at få spist mine kulhydrater, da det sidder så dybt i mig.. Men min fedt forskrækkelse er heldigvis næsten væk. Jeg siger ikke, at det er nemt, at få vendt sit mindset – ellers vil jeg selv have gjort det for længst.
Men en ting jeg prøver at sige til mig selv, når jeg kan mærke angsten og frygten for noget mad, er at “du bliver stærk af, at give din krop dens byggesten”, “din krop fortjener det” osv.. Og nej det betyder ikke at man skal fortælle sig selv det, når man har lyst til is eller kage eller lignende. Du skal fortælle dig selv det, når du er i de situationer hvor god mad, selv skræmmer dig. Når fx ris, en god bøf, smør og kokosolie er lidt skræmmende for en og kan virke grænseoverskridende.
Jeg går selvfølgelig også ind for, at der skal være plads til lidt syndigt, for trust me i love cake! damn cake! mhmm… Men jeg prøver oftest at tage det bedre valg, og finde på noget som kan tilfredsstille trangen.
Fx hvis det er carbs, så som en kanelsnegl – så lav protein havregrød med kanel og sukrin, og lidt peanut butter på toppen.
Er det noget med fedt i du craver? – så prøv helt mørk chokolade med peanutbutter, eller nødder og ost.

Det er nemt nok at få dræbt de små hverdags-cravings, så det ikke altid tager overhånd 😉

Livet er for kort til “må og må ikke”, men det er også for kort til at sidde overvægtig på sin sofa og spise is hver aften! FIND THE BALANCE – your body deserves it.

Knus

Tinna Heiberg