Sundhed til det fuldeste – og hvad er sundhed egentlig?

banner2

Nu mener mange jo at jeg pretty much er definitionen af sundhed, da jeg arbejder i Helsemin, dyrker CrossFit, ligger nr. 1 i DK i min klasse i styrkeløft og følger en kostplan, og derudover har NovoVita som sponsor til mine kosttilskud og 2xu til mit træningstøj. Men hvad er sundhed egentlig? Jeg ved ikke om jeg decideret er indbegrebet af sundhed, selvom mange af mine veninder bestemt ville mene det. Jeg leder evigt efter den måde, jeg vil kunne præstere bedst på. Den måde min krop vil have det bedst på. Så jo det er vel en søgen for den optimale sundhed.
Og dog.. Styrkeløft er til dels en ekstrem sport, som nogle ville mene skader ens krop. Ligesom nogle vil sige at CrossFit gør. Nogle ville også mene, at have en kostplan er for ekstremt og ikke holdbart. Ja der er mange forskellige meninger om hvornår man er sund, og hvornår man er i “balance”..

I min søgen for at finde min version af sundhed, har jeg også prøvet mange forskellige produkter til mit hår og kroppen, som helst har skulle være så rent som muligt. Og nu har jeg endelig fundet Matrix’ “Biolage“, som selv kontaktede mig for en månedstid tilbage.
De har sørget for at deres produkter er fra naturlige kilder og har formået at beholde over 50% af deres oprindelige molekylestruktur, så dvs. den indeholder stadig de oprindelige planters mineral og vitamin indhold. Produkterne indeholder heller ikke sulfat, parabener, silikone eller kunstig farve.
Jeg har kun prøvet den grå serie indtil videre, som skulle løfte fladt hår. Og både min kæreste og jeg har været så positivt overrasket! Den fedter på ingen måde, og ens hår får rent faktisk mere fylde!

biolage-raw-pdp_13

Der er som sagt blandede meninger om sundhed – og der er ikke en direkte vej til at opnå det efter min mening. Bare fordi man fx lever økologisk, så betyder det jo ikke at man er sund? Man kan SAGTENS få øko kager hver eneste dag og en masse øko sukker i kaffen til morgenmaden, og stadig sige man spiser kun økologisk og spille helt hellig, men alligevel suser ens blodsukker op 1000 gange på en dag. Man kan også nemt spise vegansk, men stadig få nogle typer for kage, og fylde i sig med palmeolie og rapsolie stegt på for høj temperatur, så det bliver skadeligt? Eller for den sagsskyld være i stor vitamin mangel. Det gælder om ikke at proppe alle de labels på “hvad man er”, eller hvad for nogle guidelines man spiser efter. Selv noget så simpelt som paleo, kan jo stadig gøre en overvægtig, selvom man spiser “rent” og ikke spiser forarbejdet mad. Det er ligesom den her glutenfree-trend, som folk også sværgede til nærmest var definitionen på sundhed – jo for nogle er det en fordel ikke at spise det, men come on det gør jo ikke en til en sundhed-guru..
Jeg tror heller ikke på, at jeg har den ultimative sunde livsstil, men jeg føler hele tiden at jeg lære mere om, hvad der virker for mig og hvad der er godt for min krop, både ift kost, cremer, mv. Det er en lang og spændende process, som man altid kan blive klogere indenfor.

“Addicted to Food” på Netflix

Nu da jeg har været syg idag, så har jeg brugt tiden på at se nogle afsnit af “Addicted to Food” på Netflix. Det er en serie omkring folk der lider af spiseforstyrrelser – alt fra bulimi, overspisning og anoreksi. De vælger at behandle alle patienterne sammen, da de mener at sygdommene minder om hinanden. De mener at det ofte bunder i de samme ting, fx mangel på opmærksomhed, følelsen af ikke at være god nok, mishandling og vold i barndommen, seksueltovergreb, følelsen af at være alene mv., hvilket jeg egentlig tror er rigtigt nok.
I serien kan man se hvordan mad styrer hele deres verden, og hvordan det er det eneste som de tænker på. Mange af dem er endda ved at give op på projektet, fordi det er så hårdt for dem, at de ikke selv kan kontrollere deres valg og mad og mængden af det. Nogle af dem føler hele tiden at de ikke får nok mad (selvom kostvejledere har lavet en kostplan, som passer til dem), mens andre føler at de får for meget mad og bliver tykke. En af dem kaster op i skjul, selvom hun kun vejer 43 kg og er 48 år gammel. En anden overspiser fordi hun ikke vil indrømme overfor hendes forældre, at hun er til det samme køn.
Det er en utrolig spændende serie, som man virkelig kan sætte sig ind i, hvis man selv har været spiseforstyrret. Og måske også en serie mange af ens pårørende burde se, for at forstå en bedre.
Jeg ved at mine forældre aldrig ville indrømme, at jeg havde en spiseforstyrrelse, og den dag idag ville de stadig ikke snakke om det. Selv da jeg vejede 39kg som 15 årig, så synes de stadig ikke at det var noget en psykolog skulle indblandes i. De mente bare at jeg var sund og elskede grøntsager. Det er også helt forståeligt og acceptabelt, at de ikke kunne se det – jeg prøvede selvfølgelig også at skjule det. Det er også forståeligt, at ens tætteste ikke kan sætte sig ind i det, eller forstår at det stadig påvirker en. For jo selvfølgelig påvirker det stadig en. Selvfølgelig tænker jeg stadig hver dag på, hvordan jeg gerne vil se ud til sommer, og at det ville være pinligt hvis jeg havde lidt for meget fedt rundt omkring. Selvfølgelig vil jeg stadig gerne kontrollere min mad, men samtidig er der også dage hvor jeg kommer til at give helt slip og ikke kan styre mig. Også ligger jeg 5 timer senere med ondt i maven, og har tømt 2 is bøtter, en pose med rundstykker og et glas nutealla. Det har personligt hjulpet mig, at have en som står for min kost, ift at vælge “gode og dårlige” valg, og følelsen af at det så nok skal gå den rigtige vej. Og det hjælper mig derudover også, at have en som står for min styrkeløft træning. Det gør at jeg føler kontrol, og føler at jeg så nok skal blive god nok. Det gør at jeg ikke hele tiden fiksere på, om jeg nu træner rigtigt eller spiser rigtigt. Det gør at jeg ikke behøver tænke lige så meget, eller frygte om jeg bliver tyk – for ja det tænker jeg tit. Selvom jeg er nr. 1 i  DK i min klasse, så er jeg stadig usikker på mig selv hver dag når det kommer til mit udseende. Og det er træningen jeg føler, at jeg finder ro i, da jeg ved at jeg er god og kan blive endnu bedre hver dag.

Min regel for at komme videre i livet på hårde dage – stil dig selv spørgsmålet: hvordan vil jeg gerne huskes?
Mit svar er: jeg vil gerne huskes som hende der var mega stærk og slog en masse Danmarks rekorder. Hende som både var en dygtig styrkeløfter, CrossFitter, veninde og kæreste.